dsc04938

Vores Historie - Fra skrald til genbrug

Læs om ReUnites historie her

En varm juli dag på terrassen…

…sad vi og grillede, drak en øl og så billeder fra Roskilde Festival. Her kom Kasper, Peter og jeg til at snakke om hvor utroligt meget der bliver efterladt på de danske festivaler. Vi var igen som de fleste er år efter år forbløffede over den enorme mængde af campingudstyr og affald der bliver efterladt til forbrænding. Vi snakkede videre og blev faktisk enige om at det simpelthen ikke kunne passe at så mange gode materialer skulle gå til spilde. Vi tænkte at det måtte der da kunne gøres noget ved.

Det var starten på der senere blev til ReUnite. Senere som i en uge senere. Så hurtigt blev ReUnite etableret fra en snak på terrassen til en virksomhed der havde en aftale med Smukfest om at få lov til at undersøge campingpladserne for genbrugeligt campingudstyr, altså kun 1 måned efter Roskilde Festival var slut og vi havde set billeder derfra.

Ideen var at vi skulle indsamle campingudstyr der kunne gøres rent og så sælge dette videre billigt til gæsterne på festivalerne året efter i 2020. Det var en simpel idé som i løbet af processen blev meget mere omfattende end hvad vi havde regnet med.

Første indsamling på Smukfest

Dagen er mandag den 12. August 2019. Smukfest var slut dagen forinden og vi havde samlet en gruppe venner, vi havde lejet 3 trailere, havde smurt sandwiches og havde nu kurs mod Skanderborg mod campingpladserne.

Vi havde ikke rigtig nogle forventninger om hvad vi ville møde på campingpladserne. Fra de gange vi selv havde været på festival var vi dog udemærket godt klar over at det ikke ville være et pænt syn.

Vi ramte Skanderborg og ventede et par timer på at blive lukket ind på pladserne. Vi blev lukket ind klokken 14:00, som alle andre der var interesseret i at komme ind og lede efter genstande de kunne bruge. Det kan siges meget kort. Det er noget af det vildeste vi har set. Enorme mængder affald. Lignede det, men under alt affaldet lå der telte nærmest i ny stand, campingstole der ikke havde en skramme, endda soveposer og campingstole der end ikke var pakket ud af emballagen det var købt i.

Vi brugte godt og vel fra klokken 14:00 til klokken 20:00 rundt på pladserne og fik samlet ind hvad der kunne genbruges. Luftmadrasser, campingstole, telte, soveposer, liggeunderlag og vi fik såvel dækket vores behov for drikkevarer indenfor de første 10 minutter på boldbanerne. 3 kasser øl og 3 kasser sodavand. Vi siger tak for drikkevarerne til jer der har glemt dem, flot af jer at tænke på os.

Vi kørte 4 fulde trailere til vores ydmyge lager i Grønbjerg hvor vi af Kaspers bedstemor har fået lov at inlogere os i 250m2 gammel svinestald. Det var først der det virkelig gik op for os hvad potentialet i ReUnite var.

Vi går igennem trailerne…

Vi har i alt fået samlet omkring 80 telte, 800 campingstole, 150+ luftmadrasser og mange soveposer samt alm liggeunderlag ind fra Smukfest igennem en meget uorganiseret indsamling. Vi havde måske regnet med at finde en håndfuld der kunne bruges og være hjemme til spisetid, men vi skulle tro om. Havde vi været effektive kunne vi have samlet meeeeeget mere ind. Omkring 80% af det vi samlede ind havde ingen eller minimale brugsskader og var helt igennem klart til videresalg året efter. 

I kan købe alt jeres festivalgrej hos os fremover og tage på festival med god samvittighed. Vi arbejder hele tiden på i samarbejde med festivalerne at mindske mængden af affald der skal på forbrændning og vi kommer til at indføre mange nye tiltag hvor i også kan gøre en forskel. Vi har indgået en hovedsamarbejdsaftale med blandt andet Langelandfestival, hvor vi kommer til at være tilstede på campingpladsen. Her vil i blandt andet få muligheden for at indlevere jeres campingudstyr hos os hvis i ikke ønsker at tage det med hjem selv. I får også muligheden for at henvende jer hos os og så tilbyder vi at pille jeres telt ned når i forlader pladsen. Lad os hjælpe hinanden med at mindske mængden affald på de danske festivaler.

ReUnite

ReUnite gør sig i indsamling og genbrug af festival udstyr. Vi indsamler udstyret når festivalen er slut og giver det en omgang knofedt så udstyret kan bruges igen. Vi samler telte, stole og luftmadrasser ind og giver det hele nyt liv. Når du får et telt fra ReUnite ville du ikke vide det var genbrug, hvis ikke du vidste det. Vi har en meget høj kvalitetssikring af festivaludstyret.

Affald

Efter vi havde sorteret i det hele stod vi dog med en stor bunke affald som vi intet kunne bruge til. Der var campingstole som manglede en skrue eller var flået op i syningerne. Der var telte der ved nærmere eftersyn havde problemer med lynlåsen eller var tynde i stoffet.

Vi havde ikke lyst til at smide dette ud. Vi var en virksomhed som var startet på grundlaget af mindre affald og kunne derfor ikke lide selv at skulle tilføje affald til den enorme bunke en festival i forvejen efterlader. Vi gik derfor i tænkeboks. Det kom den første idé ud af. En opbevaringsboks lavet af stativet fra en campingstol. Denne idé måtte vi dog skrotte da vi så selv skulle til at indkøbe materialer, hvilket vi heller ikke ønskede. En aften vi gik og sorterede i stolene greb Kasper og Peter en vinkelsliber og begyndte at skære i campingstole der ikke kunne videresælges. Det kom den næste idé ud af, en idé som i dag er tilgængelig på vores webshop.

Skraldespande

Vi byggede i løbet af aftenen prototypen til det der efterfølgende blev til skraldespande lavet af campingstole. 

De her skraldespande kan holde til utroligt meget, så mangler i en skraldespand på jeres camp til næste festival er de en genial tilføjelse til campen. 

De er utrolig nemme at sætte op og komme en helt almindelig gennemsigtig plasticpose i.

Men hvad så med de ødelagte telte?

Vi havde nu fundet en løsning på hvordan vi kunne bruge de ødelagte campingstole. Nu havde vi så bare en bunke af ødelagte telte, som vi ikke kunne få os selv til at sælge videre og hvad skulle vi stille op med dem. Vi snakkede frem og tilbage og var igennem mange idéer som, og det her er mildt sagt, var super elendige.

Bæltetasker

Det stof der bliver brugt til telte er hovedsageligt nylon og polyester. Det er vandafvisende til en hvis grad og mere holdbart end man lige tror. 

Vi kom derfor på idéen til en taskekollektion lavet af materialer genbrugt fra teltene. Den første taske i kollektionen blev til en bæltetaske.

Stort set alt til tasken kommer fra teltene. Alt fra lynlåse, gjortbånd og stof kommer fra de genbrugte telte. Så mangler du en holdbar flot taske og kan du godt lide at tænke på miljøet når du shopper, så køb din bæltetaske hos os.

Protypen lavede vi selv, ja i hørte rigtig drenge ved en sygmaskine. Vores færdige produkt bliver i dag lavet hos Unikuum Skrædderi og Design i Vejle som også hjælper os med udvikling af nye produkter. Super stærkt arbejde de yder hos Conny og Fanndis.

Se vores shop

ZZZ Luftmadras (Smukfest)

149,00 kr.

Bæltetaske (Smukfest)

299,00 kr.

Tunneltelt 3 Personer Inkl. Stole & ZZZ

1.195,00 kr.

Tunneltelt 3 Personer Inkl. Stole

749,00 kr.

·  Take care of the environment  ·